URBANblog

Niveau69

Det er blevet et spørgsmål om tid

URBAN blog

Få din egen gratis blog på Urbanblog.dk

Dårlig taber

fredag d. 27. juli 2007 af niveau69

mine kridhvide marmorkugler slår klik
raser mod hinanden på det skæve gulv
mødes på det absolut laveste punkt og
slår klik
det slår klik
hvidglødende ondskab indskrænker sig til
at være et spil for sjov og tiktak i overskud
og jeg bliver et med en fjerde dimension
mit hoved fyldes af sofistikeret uorden og
ord jeg ikke engang ved hvad skal betyde
og regler jeg ikke engang ved hvordan jeg skal bryde
broden sidder stadig i min hud
efterlader dårlig karma i mit blod
indtil mit øjenlåg lukkes om øjet
som muslingen om sin perle
jeg har marmor i hovedet
jeg har hvidglødende ondskab i hovedet
det slår klik
mine læber kan vokse sammen
mine øjne kan falde ud
mine ører kan gro til
men mine kridhvide marmorkugler må ikke slå klik
må ikke slå klik
klik

Duplicity

søndag d. 1. juli 2007 af niveau69

høner lægger guldæg i mit hoved
af falsk tyngde og værdi
indskrevet i dets indre
står med diamant af smuds
69
Niveau69
I blommen flyder drømme
i hviden mit håb
af falsk tyngde og værdi
som uskyldens vogter
er skallens marmorlyse skjold
en ringe undskyldning
jeg er blevet stegt
over åben ild
af falsk tyngde og værdi

Niveauet rykker til Berlin en uge
kommer hjem 1000 oplevelser rigere
I må have mig undskyldt

- Niveau69

2 down, 2 to go..

mandag d. 18. juni 2007 af niveau69

Stilstand
endelig stilstand
Ro for en stund
eller to
Bølgende intethed overdøves af
larmende stilhed
og tænketankens læk
et øjeblik føles
føles som det dobbelte
regnen trommer perlende
angriber træernes kroner
larmende
som sekundviserens tik
som et stille tak
Langsomt kan øjnene åbnes
trods pollen og angst
og svedende svidende nervøsitet
forsvinder ud i
bølgende intethed
som en flue mod lys
og varme
går tiden fra stilstand
fra endelig stilstand
til
nu
og forhåbentligt snart ferie
og forhåbentligt snart den sommerferie

At lade sig rive med..

tirsdag d. 29. maj 2007 af niveau69

Jeg bliver ført med strømmen
i vægtløshed
Det bliver sværere og sværere
at gøre modstand
Som når du trykker mig
indvendigt
giver mig mit aftryk
præget af dig
hugget i sten
i min marv
verdens sparkedragt er falsk og grå
som den lumre regnvejrssky
eller røgen fra din smøg
som når du trykker mig
udvendigt
giver mig indtryk
skåret i glas
så blødt som vand
og dun af silke
og græsplænen klokken 4 en junimorgen
det giver mig en dugvåd aura
som de drivende masser
jeg flyder
jeg bliver ført med strømmen
giver mig mit udtryk
af eget kød og blod
af gennemsigtighed
af sjæl

Vejen for os alle

torsdag d. 24. maj 2007 af niveau69

Som de 10 vilde heste der forgæves forsøgte
Som den dunkle grå rynkede hud, der dækkede den kolde krop
Som den sivende sved der samlede sig i pytter
Som kratere var symbolet på nedslag og udslag
Som knudrede rødder kan fastlåse et øjeblik
Som skjold af nubret bark og fugtige fingre
Som en trods af termotøj og medicin og sikkerhed
Som den afmagt vi måske alle burde føle et eller andet sted.

At spejle sig i ord

torsdag d. 17. maj 2007 af niveau69

Salte tårer dannes
i floder ad kinder
så røde som blod
så rødt som blod

som evig jagtmark
ledes der stadig
efter nålen
efter høstakken

Mit sind går i spåner
som gulerod på rivejern
At samle sig selv
og tage sig sammen

Tiden stod stille
det øjeblik kroppene mødtes
sindet var
sindet var med

som med tusinde bombers kraft
blev natten foreviggjort
dagen efter lige så
dagen efter efter lige så

med tid kommer råd
og det grå hår på hovedet
signalerede tik
signalerede tak

med år på bagen
kom støj på linien
knasende og ubarmhjertigt blev arbejdet til fluepapir
glæde til rutine

De flettede fingre
De kroniske smil
stod stille
kørte i ring

Et falsk humør
som en grå løgn
som et konstant hold i ryggen
en evig neglerod

Hvad var det han ville opnå?
Var hun klar over det?
Som det længe ventede spørgsmål
kom det længe ventede svar

mit hjerte bankede i slowmotion
og chokket tog mig med storm
Jeg fandt ud af at det var mig
At det var min historie

Judging the book by the cover..

tirsdag d. 8. maj 2007 af niveau69

At plukke slangeskæl som persille
Er så meget mere
End det jeg troede du ville

Sweet Sweden

onsdag d. 25. april 2007 af niveau69

En høj skinger tone vækkede mig fra mit dagdrømmeri. Jeg kiggede forvirret op, fra mit magelige sæde. Bænken på Ørestad station havde altid været der for mig, men den måtte finde sig i at jeg kunne bruge den når jeg havde lyst. Og nu måtte jeg videre. Jeg skyndte mig ind i det metal-grå tog. Jeg forsøgte hurtigt at danne mig et overblik over de tomme sæder i vognen. Fandt mit sæde. Det var mit kald. Jeg smilede genert til mine medpassagerer, da jeg gik igennem kupéen og satte mig ned ved vinduet ved siden af en gråhåret midaldrende kvinde. Toget satte igang med et kraftigt ryk. Mens vi langsomt og sikkert satte farten op, vendte jeg mit hoved og kiggede ud af mit vindue. Musikken fra min iPod fungerede som et udemærket soundtrack til min udsigt. Jeg svandt ind. Faldt ind i mig selv og nød at se på. Mine nethinder fokuserede på bakker og enge og smuk natur og fremkaldte minder fra dengang jeg var lille. Det var ren magi. Med en dramatisk og symfonisk perfektionisme udspillede det ene eventyr efter det andet sig på markerne der bumlede forbi mig, som om hele Danmark fløj forbi mine øjne. Kolonihavehuse, Dannebrog og flæskesteg med brun sovs og rødkål fløj hastigt forbi, gjorde mig glad. Men lige som Danmarks drømme havde allerbedst fat i mig, blev alting sort. Sort.

Jeg kiggede rundt i min kupé. Alting var okay, toget bumlede videre og de andre passagere var stadig med. Jeg forsøgte at kigge ud af vinduet men så kun mit spejlbillede. Jeg satte hænderne rundt om ansigtet op mod ruden, for at skygge for lyset, men jeg kunne ikke få øje på noget. Blot tomhed og atter tomhed. Jeg fokuserede på mit spejlbillede igen. Jeg var stadig i Danmark tænkte jeg. Jeg nærstuderede mig selv et kort øjeblik og følte mig tilfreds for en sjælden gangs skyld. Jeg lænte mig tilbage og lukkede mine øjne. Lod musikken fylde min verden på ny og flød med tiden.

En høj skinger tone vækkede mig fra mit dagdrømmeri. Jeg kiggede forvirret op, fra mit magelige sæde. Tog musikken ud af øret for at skærpe opmærksomheden. Jeg kiggede nysgerrigt ud på den helt nye station. Et blåt og gult flag svajede i baggrunden og de smukke omgivelser omfavnede mig straks. Jeg følte mig veltilpas. Jeg gik langsomt ud af togets døre. En brise førte den lune luft op under mine shorts. Jeg drejede hele vejen rundt om mig selv, men var ikke rundt på gulvet. De smukke mørkegrønne træer der omkransede stationen var fyldt med fugle. Der var ikke en sky på den klare lysblå himmel. En mand prøvede smilende at fortælle mig noget, men jeg forstod ikke hvad han sagde. Men det gjorde ikke noget. Jeg havde tid nok. Jeg så ham i hans lyse øjne og fra da af, var det helt sikkert. Jeg skulle ikke hjem foreløbig.
Man vælger sine venner og man får sine naboer. Hvor har vi dog været heldige.

 

Et spørgsmål om tid.

mandag d. 23. april 2007 af niveau69

Den hvide svane på min sorte sø
Er ikke længere symbol
Et kasseret yin og yang
Med tabte fjer og sorte dråber
Fugtes fløjl i mit sind
Og ender ud i psykotisk paranoia

Det tunge hjerte dunker dystert endnu
Men ikke længere som repræsentant for
Blød kamp mellem sorthvid-verden og sjov
Med stilhed fastholdes momentet
Med klang af fortid og tilbageblik
Smeltes mit hoveds bløde plastic af kortslutning

Min afstumpede figur søger match
Som en brækket arm og ti fugle på taget
Er det med afbrændte nethinder at søge
som at dykke uden maske
Forhindret nytsyn forsikrer min fremtid igen
Det er blevet en one-man beef, et one-man show.
Det er blevet et spørgsmål
Det er blevet et spørgsmål
Det er blevet et sprøgsmål om tid.

Det gode liv

fredag d. 13. april 2007 af niveau69

Det hændte at jeg i min engelskundervisning skulle fremlægge om et helt valgfrit emne. Her åbnede min verden sig virkelig og jeg valgte at prøve ikke kun at overraske læreren men hele klassen. Jeg har valgt at oversætte hvad jeg fortalte om, til dansk, og genfortælle mit oplæg her. Det er en opskrift. Men det er ikke hvilken som helst opskrift. Det er opskriften på det gode liv:

Ingredienser:

500 gram inspiration
10 gode fyldige drømme
2000 gram ren og koncentreret kærlighed
1 liter sand lykke
500 gram humor
en knivspids moral

Først skal du sikre dig at din inspiration er frisk og positiv, når du skal bruge den. Du kan eventuelt indsamle den på muséer, ved en tur i skoven eller andet. Put det ned i skålen, hvor dejen skal hæve, som den første ingrediens.

Efter dette skal du kigge på dine drømme. Du skal tjekke at dine drømme er gode og fyldige i butikken. Vær lidt opmærksom på at du ikke bruger mareridt. Dette kan spolere opskriften. Hvis du ikke er sikker på hvad du skal lede efter så er det en god tommelfingerregel at de realistiske drømme giver en nogenlunde god smag til sidst, men hvis du vil have et lidt mere spændende resultat så anbefaler jeg at tage nogle lidt mere saftige drømme. Tag dine drømme og blend dem. Det er meget vigtigt at blende dem ordentligt, da drømmene er det der giver opskriften sit særpræg. Din mulighed for at tilpasse den efter smag og behag. Tilsæt blot de flydende drømme til inspirationen i skålen.

Kærligheden er selve grundstenen i denne opskrift. Det er vigtigt at tilsætte den nu og ikke senere i forløbet, da det er den ingrediens der holder sammen på hele massen. For at skaffe 2000 gram koncentreret kærlighed, kan du presse den ud af nogle venner eller noget familie. Jeg anbefaler at du presser et par familiemedlemmer, da de indeholder den reneste og mest ubetingede kærlighed. Pres dem blot ned i skålen.

1 liter lykke er ikke så svær at få fat i. Tag blot ned i dit supermarken og køb en dunk eller to til 10,- pr. stk. Du skal bare være lidt forsigtig, da lykken hurtigt kan fordampe. Lige så hurtigt du kan få lykken, lige så hurtigt kan den forsvinde igen.

Når det kommer til humoren i din opskrift, får du brug for 7-8 gode jokes. Dem tager du, lægger i et vandbad, og koger humoren ud af dem. Du kan selv ændre lidt på om du vil have humor fra 7 eller fra 10 jokes i din opskrift. Sålænge det er god humor kan du i teorien tilsætte så meget du har lyst til. Hæld det blot ned i skålen.

Din moral kan du købe i små poser rundt omkring. Man kan kun få lidt ad gangen, men det er også fint. Du skal sikre dig at de moraler du bruger i din ret ikke er irriterende. Du skal kun vælge de nødvendige. Pas på med at tilsætte for mange. Det kunne nemt ødelægge smagen til sidst. Tilsæt kun en knivspids.

Hvis du finder det belejligt kan du også bruge 250 g held, hvis du kan anskaffe dig noget. Det kan være meget svært at skaffe i vintersæsonnen, men det kan nemt erstatte enhver anden ingrediens i opskriften. Bare du udskifter i forholdet 1:1. Derudover kan du også godt bare tilføje det. Det giver resultatet en utrolig god konsistens

Du kan også krydre opskriften lidt med sjov. Bare tilføj så meget du har lyst til. Vær dog opmærksom på at det nemt bliver stærkt, men det er der jo nogen der kan lide.

Når alle de ønskede ingredienser er i skålen skal de omrøres kraftigt i omkring 5 minutter. Efter dette bør du sætte blandingen til hævning i omkring 9 måneder.

Efter hævningen skal opskriften bages i ca. 37 grader, i mænds tilfælde i cirka 73 år og i kvinders tilfælde
i omkring 77 år.

Servér med et smil.

God fornøjelse.

Hoc ei tempestivum fuit ad moriendum

onsdag d. 11. april 2007 af niveau69

Aggresivitét
Magtesløshed
Raseri
Paranoia

En ulykkelig skæbne
På hjørnet af no-where
Den obligatoriske bajer i hånden
Cigaretten i den anden
Smilet er svundet og rusen trådt ind
Alene

Vælter rundt
søgen efter penge
sprut
kærlighed
3 sider af samme sag

Kulde
Anger
Ensomhed
Sørgelighed

Knivens blad reflekterer gadebelysningen
Føles koldt mod huden
mod håndledet
Han falder
Han er parat, det er hans tur
Han er allerede væk

De sørgelige rester
en ensom begravelse
Præstens undren
Alene..
..til sin egen begravelse?
Den ensomme sande realitét

Det var slut
Buret brudt op
Friheden budt velkommen
Med nerver af stål
Og vilje ligeså
Var det ingen sag
Blot slutningen på endnu en sørgelig skæbne

At føle sig berøvet!

tirsdag d. 10. april 2007 af niveau69

Jeg er så fucking træt..

Ja. Undskyld det stærke udtryk, men jeg har bare brug for at læsse af og komme ud med det. Jeg sidder i skrivende stund og kæmper med et matematikprojekt som skal laves til i morgen. Velvidende at vi får endnu et matematikprojekt for, til på fredag. Jeg er så bombet i mit hoved efter ferien. Jeg har jongleret med flasker i mit flaskerum, jeg har jongleret med fine gloser i min engelsk stil og jeg har jongleret med min fritid. Nu har jeg ikke længere noget af den tilbage. Jeg har brugt tre ud af otte dage på at arbejde. Jeg har brugt tre ud af otte dage på at lave lektier. Jeg har haft to dages ferie.
Lektierne stjæler min tid.

Det er så deprimerende. Jeg er så stresset for tiden. Jeg var sprudlende af nye og grønne blog-idéer, men har ikke overskuddet til at udføre dem. I stedet for at udfolde mig sprogligt og gladeligt, sidder jeg og tænker over de tyve siders samfundsfag jeg også skulle have læst til i morgen, den kemirapport jeg skal udfærdige til torsdag og min danskstil. Min danskstil er mit eneste håb, mit lyspunkt. Det eneste jeg gider lave i en verden af naturvidenskab. En verden skabt af HTX. Jeg kan godt lide at skrive danske stile, overraske min lærer med underlige ekstreme og morbide fortællinger. Jeg glæder mig faktisk lidt til at komme i gang. Men hvad skal man med glæden når man ikke har tid til den?

Lektierne stjæler min tid, min skrivelyst. Lektierne stjæler mit liv.

Man kan lede efter et åndehul i mængden af byrder. Nogen gange bliver man blot bedraget og man må lære at man skal yde før man kan nyde.

Jeg er bare ved at være så satans træt af det efterhånden.

Udtrykkelsens besvær
Ordene vil ikke ud
Svært at beskrive
Hvor
“Jeg elsker dig”
Hvad skal jeg sige?
Sandheden
At du
er den elektriske strøm der får mit hjerte til at banke
At du
er blodfloden i mine årer
At du
er min sorg,
min glæde
mit yin og yan
ordene samles
Begynder at gøre ondt
Nu forsøger jeg at kaste dem ned på mit papir
For jeg skal ud med det
Inden min tilstand bliver kronisk
Hvad kan jeg sige?
Du er mit plaster
lægende
lyserødt
og flot
Du er mit smertestillende
mit livsnødvendige
Er kærlighed en sygdom er jeg hypokonder
Jeg er
nemlig temmelig
sikker på at jeg er forelsket
udover det sædvanlige
I am falling in love,
prøver at trække dig med i faldet.
Men det kilder i maven.
Og selvom vores kærlighed er bundløs,
har jeg ikke taget faldskærm med.
Heldigvis, for hvad skulle det nytte?

URO

onsdag d. 21. marts 2007 af niveau69

Bristende
Mistende
Kolapsende
Kan ikke finde ro
Al for analyserende
Tænkende
Seende
Følende
Jeg må væk
Op
Ud
Kan slet ikke finde ro

Minderne
Smukke og
Hurtige
Billeder der farer forbi nethinden
Let tågede
Men lykkelige

Tåren på min kind
Triller
Falder
Fordamper
Forsvinder
Som mindet
Er det virkelig slut nu?
Kan ikke finde ro
Tanken om dig
Glimtet i dine smukkeste øjne
Det lysende smil
Og lykken i det

Vil tilbage
Vil væk
Jeg vil op
Jeg vil ud
Jeg kan slet slet ikke finde ro

Bliv her, bliv her!

torsdag d. 15. marts 2007 af niveau69

Bliv her, bliv her
Nej
Ikke ryggen
Ikke igen
Flygtende skridt
Fylder mit hovede
Ikke igen
Ikke ensomme nætter
Ikke ensomme smil
og spidsfindigheder

Livet tages af mig
Salte tårer
Som takken
De dræner mit indre
For håb og mineraler
Og de tosomme drømme
De tosomme håb
Og spidsfindigheder

Find mig hvor du har mig
Løber ingen steder uden de ben
de ønsker du gav mig
Blot mig, vis mig, lær mig.
Elsk mig.

Endnu engang et knastørt tak og farvel.
-Uden så meget som at glippe med øjnene